Tilgængelighed og nærhed

Når du træder ind ad døren hos Ecograf på Engmarken 16 i Aarhus, vil du med det samme opleve vores tilgængelighed – og måske blive overrasket over, at alle du snakker med kender til din produktion.

Vi er en lille fasttømret enhed, som består af professionelle fagfolk. Vi vil hellere end gerne dele vores omfattende viden med dig. Derfor rådgiver vi dig gerne om alt, der kan gøre dig klogere på din tryksag. Findes der alternative muligheder, viser vi gerne vejen. Det er i vores interesse at give dig rådgivning og vejledning, der kan gøre din tryksag endnu bedre, end du havde forestillet dig.

Regn med, at vi er prisbevidste uden at gå på kompromis med kvaliteten. Hvis vi kan se, at vi kan gøre det billigere – men ligeså flot – for dig, så efterlever vi naturligvis det.

Menneskene i produktionen

Hos Ecograf bliver du modtaget af en medarbejderstab, der alle er fagligt højt velfunderede. Indehaverne Flemming og Ole er grafisk trykker og bogbinder af profession og står i spidsen for teamet.

Trykkebranchen er en af de brancher, der har forandret sig voldsomt de seneste år, men vi er stadig stolte håndværkere i en branche, der bygger på flere hundrede års erfaring. Det kræver omhu og sans for detaljen at levere tryksager i høj kvalitet. Nerven i vores produktion er, at vi er dygtige håndværkere med respekt for faget. Derfor kan vi give dig noget, som kan være svært at finde andre steder nu om dage.

Vores faglighed og moderne produktionsudstyr er det fundament, Ecograf bygger på.

Produktion

Produktionsmøde med kvalitetssikring

Hver dag kl. 9 holder vi produktionsmøde, hvor alle samles og gennemgår trykopgaverne og opgavernes indhold. Derfor ved vi også, hvad du skal have lavet, og din tryksag er overladt til fagligt velfunderede hænder. Der kan være særlige hensyn at tage eller områder, der kræver ekstra opmærksomhed. Det er en kvalitetssikring, der kommer kunden til gode. Det betyder samtidig, at alle hos Ecograf er klædt godt på til alle opgaver.
Vores telefoner har heller ingen venteliste. Uanset hvem du kommer til at tale med, ved vi, hvad det drejer sig om eller kan hurtigt finde en, der kan hjælpe dig og svare på din henvendelse. Vi taler i et sprog, som kunderne forstår, så vi alle er enige om, hvad aftalen er.
Vores kunder spænder vidt fra akademiske organisationer over servicebranchen til produktionsvirksomheder, og vi har erfaring med at tale med mange forskellige mennesker hver dag.

Ecograf Stakke af papir i produktionshallen
Forlaget Silkefyret - Faderen

Tillid, ordentlighed og prima service

Det er vores ønske at vores faglige viden bliver til reel og brugbar rådgivning for dig. Vi er kendt for at være hjælpsomme og positive, og netop på grund af vores nærhedsprincip kender vores medarbejdere til alle enkeltsager. Det betyder også, at alle hos Ecograf udgør serviceafdelingen, og at alle kan handle som sådan. Vi bestræber os på at være fleksible og ordentlige. Det vil sige, at vi arbejder ud fra vores kunders behov og ønsker. Så vi håber, du kan fornemme, at du kan have fuld tillid til os. Vi sætter en ære i at levere den aftalte kvalitet til den aftalte tid.

Kontakt os

Kontakt

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os allerede i dag

Klik på mail ikonet herover og skriv til os.

Eller ring på

tlf. 70 25 77 88

Du kan ringe direkte til vores grafikere

Jacob tlf. 30 73 45 59 / Mette tlf. 60 47 20 66