Bæredygtighed hos Ecograf

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”
(Brundtland-rapport, 1987)

Hvad er bæredygtighed egentligt?

Den bæredygtige udvikling beskrives helt konkret med tre dimensioner: social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Disse tre dimensioner er alle vigtige, og skal ligestilles, for at en udvikling kan siges at være bæredygtig. Det er derfor vigtigt at forstå, at realisering af Verdensmålene bør bygge på en integration af de tre dimensioner for bæredygtighed. Desværre, er økonomiske mål ofte styrende uden at være balanceret i forhold til grønne og sociale hensyn, både i Danmark og globalt (SPOTLIGHT rapport, 2021).

Hvordan arbejder vi med bæredygtighed?

Bæredygtighed er en lang rejse. Den eneste måde at komme videre, er et skridt ad gangen. Hos Ecograf arbejder vi på, at den bæredygtige udvikling bliver en del af både vores DNA og vores værditilbud på fire forskellige niveauer:

Forretningskoncept

Vi bestræber os på at gøre vores forretningsmodel mere cirkulær og blive et benchmark for virksomheder i den grafiske branche, der vil producere med hensyn til miljøet og samfundet.

Kunderelationer

Vi vil rådgive vores kunder om det mest miljøbevidste valg så vidt muligt, og vi deler vores viden og erfaringer med kunder og samarbejdspartnere.

Virksomhedsdrift

Vi arbejder løbende for at implementere tiltag, der reducerer vores produktions klimapåvirkning. Samtidig tilbyder vi et sikkert og stabilt arbejdsmiljø til alle medarbejdere uanset om deres køn, etnicitet, religion, alder eller seksuelle orientering.

Organisation

Vi stiller krav til vores leverandører og sikrer os for, at vores adfærd er på linje med både vores ambitioner og vores markedsføring.

Vi arbejder med SMART mål

Hos Ecograf er vores klimamål Specifikke, Målbare, Attraktive (dvs. relevante og i linje med vores strategi), Realistiske og Tidsafgrænsede. På den måde er vi alle klar over, hvad der skal opnås, samt i stand til at dokumentere, at målet er nået.

For at vi lykkes med vores ambitioner gør vi brug af tilbud til grønne forløb (for eksempel GCO - Grøn Cirkulær Omstilling) og ekstern rådgivning fra forskellige konsulenter. Desuden har vores in-house ekspert en ph.d.-grad i bioscience. Det gør, hun altid er på kig efter relevante udviklingsområder samt organisationer, vi kan arbejde med for at skabe positiv forandring.

Vi vælger relevante, officielle certificeringer

Det er vigtigt for os, at du, som kunde, kan træffe velinformerede beslutninger

I den forbindelse er troværdige certificeringer et fantastisk redskab, der kan spare dig rigtig mange timer forskning. Hos Ecograf vælger vi at arbejde mod certificeringer kontrolleret af en tredjepartsorganisation, såsom en non-profit, regering eller brancheforening - tit i samarbejde med GRAKOMs eksperter. Det sikrer, at der ikke er en økonomisk interessekonflikt, der kan dæmpe certificeringens troværdighed.

Ligeledes er det vigtigt for os at vælge kun de certificeringer, der er relevante for vores branche og den danske kontekst - og ikke bare for markedsføringsskyld. Derfor finder du ikke Craddle-to-Craddle blandt vores mærker: Brugt papir skal til genanvendelse for at støtte en cirkulær model. At smide det til kompost er et spild af vigtige ressourcer, og derfor ikke særlig bæredygtig. Jannick Schmidt, lektor hos Aalborg Universitet og ekspert i miljømærker siger: "Et miljømærke skal helst gøre en reel forskel, og det tror jeg ikke, Cradle to Cradle gør". 

Vi går op i nøjagtighed

Derfor vil vi f.eks. ikke sige, at vi producerer bæredygtige eller CO2-neutrale tryksager - dét er der stort set ingen, der gør. 

Vi kan dog kompensere for klimaaftrykket tilknyttet lige præcist din tryksag, hvis du gerne vil, og derved tilbyde en CO2-kompenseret tryksag. På den måde betaler du for at skabe en form for kunstig balance: du producerer CO2 her, og vælger at bidrage til et projekt, der reducerer udledninger eller fjerner CO2, ofte et andet sted i verden. 

Vil du vide mere, kan du med fordel læse vores artikler "Alt du skal vide om CO2-neutrale tryksager" eller "Bæredygtige tryksager: Sådan undgår du at blive snydt".

Ecografs klimamålsætninger for 2025

10% reduktion
i usorteret affald

10% reduktion
i elforbrug

5% mindre
papirspild

10% forøgelse
i brug af FSC®- og
Svanekontrolleret papir

5% reduktion af
indkøbt emballage

Fra idé til virkelighed

Vi beskæftiger os hver dag med at lave vores kunders idéer til ord, billeder og tryksager, der skaber værdi for dem og deres egne kunder. 

Det kommer derfor helt naturligt fos os, at vores tanker og idéer omkring bæredygtighed skal også realiseres og blive implementeret. Uanset om vi taler om økonomisk, social, eller miljømæssig bæredygtighed, bygger vi vejen frem ved hjælp af de følgende elementer:

Dokumentation

Dokumentation

Vi bruger data til at sætte milepæle ift. forbrug og klimaaftryk, og selvfølgelig som støtte til vores dokumentation.
Vores certificeringer og mærker er din garanti for, at vi gør en reel og målbar indsats for den bæredygtige udvikling.

Kommunikation

Kommunikation

Greenwashing hindrer den bæredygtige udvikling. Vi vil have at vores kommunikation er derfor så specifik og gennemsigtig som muligt. Vil du træffe miljørigtige beslutninger, så hjælper vi dig gerne.
Transparens er vejen frem.

Partnerskaber

Partnerskaber

"Vil du gå hurtigt, så gå alene.
Vil du nå langt, så gå sammen med andre".
Bæredygtighed er en kompleks rejse, der kræver mere viden, end vi selv har. Derfor skaber vi samarbejder med eksperter, som kan både inspirere og rådgive os. 

envelopelicenseusersbubblemagnifiercrosschevron-downplus-circle linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram