Find svar på dine spørgsmål i vores FAQ

Du kan også udforske vores vidensunivers, hvor vi deler artikler om bl.a. tryksager, design og bæredygtighed.

Er du stadig i tvivl, eller har du sprøgsmål hvis svar ikke findes her,
så er du altid velkommen til at ringe til 70 25 77 88 eller skrive en mail til kontakt@ecograf.dk

Digitaltryk

Hvad er digitaltryk?

Digitaltryk er en printmetode, hvor digitale filer (som en PDF) kan sendes direkte til den digitale printer, som udskriver indholdet på materialet. Teknologien i digitaltryk svarer til teknologien, der findes i en farvelaserprinter.

Kvaliteten på digitale trykmaskiner er i dag så god, at langt de fleste slutbrugere ikke kan se, om tryksagen er digitaltrykt eller offsettryk. Forskellen mellem de to i dag ligger derfor primært i prisen.

Læs mere
Hvorfor vælge et digitaltrykkeri som Ecograf frem for offsettryk?

Fordele ved at vælge et digitaltrykkeri inkluderer:

  • Digitaltrykkeriet bruger ikke trykplader og fugtevand som offset trykkeriet gør. Det betyder, at farverne er mere gnidefaste, og der forekommer derfor ikke afsmitning ved digitaltryk.
  • Produktionstiden nedsættes markant, og du undgår brugen af lak på din tryksag. Det er bl.a. derfor, at offsettrykkerierne de seneste år har oplevet en tilbagegang mens digitaltrykkerierne oplever fremgang.
  • Digitaltryk giver dig muligheder for at lave variabelt tryk. Vi kan bruge variable data og tilpasse hvert enkelt eksemplar af dine tryksager individuelt efter din modtagers behov - og dermed lave målrettet markedsføring. Variable data giver større respons (ROI) og forstærker samtidig dit image overfor modtageren.
  • Digitaltryk er langt mere bærdygtig end offsettryk, da det bruger mindre papir, og kræver ikke brug af kemikalier eller vand under trykprocessen.

Du husker sikkert nogle år tilbage, da du stadig brugte film i dit kamera. I dag er der stort ser ingen der bruger kamera med film. Alt er digitalt. Samme udvikling er i fuld gang i den grafiske branche. Kontakt os på tlf. 70 25 77 88 og hør mere om mulighederne med bedre digitaltryk.

Læs mere
Hvordan kan digitaltryk være billigere end offset?

Ved digital produktion er startomkostningerne markant lavere end i offset. bl.a. fordi der ikke skal fremstilles trykplader, og der skal ikke bruges den samme mængde papir til indretning af tryksagen. Dette er også en fordel for miljøet.

Læs mere
Laver I offsettryk?

Har du brug for offsettryk, er vi også leveringsdygtige i det.

Hvad er variable data?

Variable data giver dig muligheder for at tilpasse hvert enkelt eksemplar af dine tryksager individuelt efter modtagerens behov og dermed lave f.eks. målrettet markedsføring. Det giver dig større respons (ROI) og forstærker samtidig dit image overfor modtageren.

Variable data kan bruges i mange sammenhænge, f.eks.:

  • Direct mails (salgsbreve, svarkort, kuverter, brochurer m.v.)
  • Hæfter/blade
  • Invitationer/billetter
  • Postkort
  • Konkurrencer/gavekort
  • Nyhedsbreve
  • Løsblade/flyers
  • Labels
  • Navneskilte
  • Produktkataloger

Du kan f.eks. have forskellige overskrifter, billeder eller priser. Du kan også flette modtagerens navn ind i teksten eller have forskellige afsendere, f.eks. forhandlere på tryksagen. Du kan også variere sprog, valuta, produkter, stregkoder, nummerering m.v. efter dine behov. Om du skal bruge 80 på engelsk, 200 på tysk og 300 på spansk eller omvendt spiller ingen rolle.

Læs mere

Papir og tryk

Hvor får I jeres papir fra?

Vi får det meste af vores papir leveret af Papyrus, som er en af Europas førende grossister inden for papir, og som er certificeret i henhold til PEFC og FSC®.

FSC-mærket er forbrugerens sikkerhed for ansvarlig skovdrift, da i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordenlige sikkerhedsudstyr og løn.

Husk at hos Ecograf får du gratis miljømærkning af dine tryksager.

Læs mere
Har mit papirvalg indflydelse på trykkvaliteten?

Det korte svar er ja. Når du skal vurdere hvilket papir, du skal vælge til din tryksag, er det altid vigtigt først og fremmest at se på formålet med din tryksag. Det skal være det rigtige papir til den rigtige opgave.

Papir kan blive en hel passion! For designere og andre kreative mennesker, der beskæftiger sig med tryksager og grafisk design, er det ofte en vigtig proces at vælge det helt rigtige papir, for papiret kan gøre en stor forskel, når det kommer til den færdige tryksags endelige udtryk og budskab.

Der skal også skeles til om det er nødvendigt med en efterbehandling af papiret. F.eks. om det skal have en kachering for at øge papirets slidstyrke og dermed tryksagens holdbarhed.

Læs mere
Hvilket papir bør jeg vælge?

Vi trykker stort set på al slags papir - bare det kan gå i vores maskiner - og der er mange parametre at vælge papir ud fra:
Skal papiret være glat eller have en ru overflade? Hvilken bulk har det? Er det bestrøget eller ubestrøget? Er der vandmærke, rifler eller er det præget? Er det træfrit eller træholdigt? Og hvad med farven? Er det kridhvidt eller gulligt? Og hvad med miljøet?

Her følger en gennemgang af nogle af de parametre, som du kan ønske at tage stilling til, når du vælger papir til din tryksag.

Men husk på, at vi sidder altid klar til at hjælpe dig med at vælge det rette papir til din opgave. Du behøver ikke være papirspecialist selv!

Ring til os på tlf. 70 25 77 88 og få vejledning af vores eksperter.

 

Læs mere om papir her

Læs vores quick-guide om papirkvaliteter her

Læs mere
Kan I lave prøvetryk?

Det kan vi. Ring til os på tlf. 70 25 77 88 for at få en pris.

Trykker i også bøger i små oplag?

Ja! Med digitaltryk kan du nemt få din tryksag produceret i små oplag til en fornuftig pris. Ved at producere i små oplag kan du desuden undgå unødvendig spild og mindske ressourceforbrug, så det er et mere bæredygtigt valg.

Det er langt bedre at producere et lille oplag, hvis du f.eks. får brug for nemt at kunne udgive opdaterede versioner. Ellers kan du risikere at stå med 1500 bøger, hvor der er fundet fejl i. 

Læs mere

Bæredygtighed

Hvordan arbejder Ecograf med bæredygtighed?

Vil du læse om vores tilgang til bæredygtighed? Eller, om hvordan vi arbejder med FNs Verdensmål?
På vores miljø- og kvalitetspolitik kan du læse om vores tilgang til miljøarbejdet, og på vores vidensunivers kan du lære om Bæredygtige eller CO2-neutrale tryksager.

Har du spørgsmål du ikke kan finde svar på, så kan du altid tage fat i os og spørge.

Læs mere
Laver Ecograf bæredygtige tryksager?

Der findes ikke en god definition på, hvad en bæredygtig tryksag er.
Der findes heller ikke en tjekliste af krav, man kan opfylde, for at kunne kalde ens tryksager for bæredygtige. 

Hos Ecograf gå vi op i nøjagtig og ikke-vildledende kommunikation, og derfor bruger vi ikke udtrykket "bæredygtige tryksager" i vores markedsføring. Vi har dog tryksager, der er mindst lige så bæredygtige som nogle af dem, som andre kalder for "bæredygtige tryksager". Giver det mening?

Læs mere
Laver Ecograf CO2-neutrale tryksager?

Det korte svar er Ja. Det lange svar er, at vi helst vil kalde det for CO2-kompensation, da der pt. ikke er nogen virksomheder, der kan producere CO2-neutrale tryksager.

Det er simpelthen ikke muligt at producere og levere tryksager uden en form for CO2-udledning et eller andet sted i produktets livscyklus. Når du så finder "CO2-neutrale tryksager" er der tale om tryksager, hvis klimapåvirkning har været kompenseret for, f.eks. gennem køb af CO2-kreditter. 

Vi bruger ClimateCalc til at beregne CO2-aftrykket på netop din tryksag og køber klimakreditter fra Gold Standard Projekter svarende til den mængde CO2, der er tilknyttet produktionen af den specifikke tryksag. For eksempel, kan neutraliseringen af 200 A4 hæfter på 24 sider koste ca. 80 DKK*

 

*dette er kun en eksempel. Det beregnede CO2-aftryk (og derfor prisen for kompensationen) afhænger a mange parametre, bl.a. papirkvalitet, leveringsafstand mm.

Læs mere
Hvad koster det, at miljømærke mine tryksager hos jer?

Ingenting. Vi FSC®- og/eller svanemærker dine tryksager uden beregning. 

Hvad betyder det, at I er certificeret i ISO 14001?

Den internationale standard for miljøledelse ISO 14001 er den dominerende miljøledelsesstandard i verden. Den giver os en en struktureret og systematisk tilgang til arbejdet med at skabe resultater og derigennem værdi for miljøet, Ecograf og vores interessenter (f.eks. kunder og samarbejdspartnere).

Standarden gør os i stand til bl.a.:

  • risikovurdere Ecografs miljøforhold
  • proaktivt implementere miljø og bæredygtighed som en del af kerneforretningen
  • give en sikkerhed for, at vores mål for bæredygtighed nås og vi forbedrer vores miljøpræstation. 

For at beholde miljøcertificeringen skal vi løbende auditeres, hvilket sikrer vedligeholdelse og fortsat udvikling og forbedring af vores processer.

Overvejer du en ISO-certificering kan du måske lære noget af vores artikel "7 ting du kan lære af vores ISO-certificeringsrejse"

Læs mere

Trykfiler

Hvad er DPI?

DPI er et udtryk der definerer opløsningen i et billede - "Dots Per Inch" også kaldet PPI "Pixels Per Inch". Som udgangspunkt skal alle trykfiler være i minimum 300 DPI. Hvis illustrationer/logos er omdannet fra lineart/vektor grafik til raster skal det helst være i minimum 1200 DPI.

Læs mere
Hvad er vektorgrafik?

Vektorgrafik er grafik, der defineres ud fra linjer og polygoner, som kan udtrykkes matematisk, ved hjælp af vektorer og punkter. Dette betyder, at disse grafiske elementer kan laves i alle størrelser og bliver ikke forringet ved opskalering.

Hvad er raster?

Et rasterbillede er et hvilket som helst billede, der foreligger i form af farvede prikker eller felter arrangeret i et antal rækker og kolonner med ensartet indbyrdes afstand.

Teknikken går ud på, at man på en vis afstand ikke lægger mærke til, at billedet er opbygget af punkter eller felter. Jo grovere rasteret er, des mindre naturtro virker det, eller jo længere væk skal man, før billedet flyder sammen til et naturtro hele. Jo finere rasteret er, des mere naturtro virker det, og jo tættere skal man på, for at konstatere prikstrukturen. Når teknikken ikke helt lykkes, siger man, at billedet er "hakket" eller "pixeleret". Denne generende fejl kan især forekomme i forbindelse med skarpt optrukne konturer, der helst skal virke både skarpe og jævne på én gang.

Man kan rasterisere lineart/vektor-grafik. Dermed mister grafikken sin skalerbarhed. Vi anbefaler at rasteriseret lineart/vektor grafik har en dpi på minimum 1200. Vektor grafik er dog altid bedst at holde som vektor grafik.

Læs mere
Hvordan laver jeg en god trykfil?

Når du skal klargøre dit layout til tryk, skal du være opmærksom på nogle faldgruber, som kan være årsag til, at den tryksag, du modtager fra trykkeriet, ikke ser sådan ud, som du havde forestillet dig.

Husk skæremærker/beskæring - også kaldet bleed.

Hvis du har grafik, billeder eller baggrundsfarve der går helt til kant, skal det fortsætte ud over dokumentets kant. Vi anbefaler 2-5 mm til beskæring. Hvis du ikke sætter beskæring på, kan du risikere at tryksagen får hvide kanter omkring de elementer der går helt til kant, da der er en usikkerheds margen på tilskæring af dokumentet efter tryk på +/- 1 mm. Af samme grund skal du også sørge for at holde tekst og andet, der ikke må beskæres, i en fornuftig afstand fra kanten. Vi anbefaler min. 3 mm fra kanten til indhold, der ikke må beskæres. Skæremærkerne er vigtige for, at vi kan se, hvor dokumentet skal tilskæres efter tryk!

Dokumentet skal helst være i CMYK eller Pantone farver, og billedfiler skal minimum være i 300 DPI.

Illustrationer/logos skal helst være i vektor grafik eller lineart, og bør minimum være i 1200 DPI.

Font/skrifttyper og alle links skal være inkluderet.

Læs vores Tips&Tricks til fremstilling af en førsteklasses PDF trykfil her

Læs mere
Hvordan sender jeg mine færdige trykfiler?

Dine færdige trykfiler skal være i pdf-format og kan sendes via e-mail til din kontaktperson. Hvis trykfilen fylder over 15mb, skal du sende filen til os med WeTransfer.com att. din kontaktperson. 

Hvis du er i tvivl om hvem, der er din kontaktperson, så ring til os på tlf. 70 25 77 88.

 

Læs mere

Priser

Hvad er ikke inkluderet i prisen? 

Alle vores priser er ekskl. moms, leveringsomkostninger, 2% miljøtillæg og kr.45,- administrationsomkostninger.

Hvad er prisen på CO2-kompensation?

Prisen på CO2-kompensation er afhængig af mange parametre, bl.a: forbrug af papir, papirvalg, leveringsafstand, mm.

Når du bestiller igennem vores prisberegner vil du få et estimat på både CO2-aftrykket af din tryksag og prisen på CO2-kompensation. Når din ordre er produceret vil vi altid beregne CO2-aftrykket for netop din tryksag og det vil afgøre den endelige pris på kompensationen.

Prisen på CO2-kompensation inkluderer både prisen af selve kreditterne samt et gebyr tilknyttet CO2-beregningen. Du vil altid få resultatet af beregningen tilsendt.

Husk! når du vælger at CO2-kompensere din tryksag kan du uden beregning få ClimateCalc-mærket på din tryksag og på den måde synliggøre, at du har taget ansvar.

Læs mere
Hvorfor skal jeg betale en miljøtillæg på 2%?

Hos Ecograf arbejder vi miljøbevidst og har fokus på at løbende forbedre os og blive mere bæredygtige.

Miljøtillægget der pålægges hver faktura dækker nogle af de udgifter vi har i forbindelse med bl.a. vores miljøcertificeringer (såsom Svane- og FSC®-mærket) samt affaldshåndtering, inkl. sortering i huset samt indhentning af affald af en godkendt genvindingsvirksomhed.

Da vi hos Ecograf mener at bæredygtighed er et fællesansvar, kræver vi en miljøtillæg på alle ordre i stedet for at forhøje priserne for kun de miljøbevidste kunder. Vil du få gavn af tillægget, så husk at du kan miljømærke dine tryksager hos os uden beregning. 

Det samme tillæg findes (på en mere eller mindre gennemsigtig måde) i de fleste virksomheder i branchen, der arbejder med den grønne omstilling.

Læs mere
Hvad er administrationsomkostninger?

Administrationsomkostninger er gebyrer, der er nødvendige for at styre virksomheden og opretholde virksomhedens daglige drift, og som ikke er relateret til en bestemt funktion, såsom salg eller produktion.

Det samme tillæg findes (på en mere eller mindre gennemsigtig måde) i andre virksomheder.

Læs mere

Levering

Hvor hurtigt kan I levere?

Som udgangspunkt kan vi levere hasteordrer fra dag til dag, men vi vil helst have tid til at sikre os at din tryksag leveres i den bedste kvalitet. Når du bestiller over mail eller telefon vil vi aftale en leveringsdato med dig.

Når det er sagt, vil vi være helt ærlige og sige, at vi godt kan lide, når der er tid til om- og eftertanke til opgaverne. På den måde har vi bedre lejlighed til en indgående dialog, afstemning af forventninger, vurdering af alle muligheder og til at gennemgå opgaven med dig.

Vi er altid grundige, uanset hvor travlt du har – men vi kan godt lide at have tid til at kæle ekstra for detaljerne.

Når opgaven kræver det, kan vi også lave ekspreslevering inden for få timer. Ring 70 25 77 88 og spørg.

Læs mere
Leverer I til forskellige adresser?

Ja - det gør vi for mange af vores kunder. Hos Ecograf, bruger vi variabel data til forskellige formål, bl.a. til nemt at håndtere mange forskellige modtagere og adresser.

Det betyder, at vi kan stå for distribution af dine tryksager til flere grupper og adresser direkte fra os, uden at du skal gøre andet end sige til - og levere en brugbar Excel adresseliste til fletning af data.

Læs mere
Hvad gør jeg, hvis noget går galt med levering?

Transportskader kan desværre ske - også selv om vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå det. Hvis du modtager varer, som er skadet, skal du hurtigst muligt kontakte os pr. mail eller telefon. Tag et billede af forsendelsen, før du pakker den ud, så vi har det som dokumentation over for forsikringsselskabet. 

Når du kontakter os, kan vi aftale, om dine varer skal trykkes om, eller om du ønsker en dekort. Ved omtryk kan du IKKE disponere over de leverede tryksager uden en helt klar aftale mellem os. Vi vil normalt bede dig returnere de ødelagte varer, som derefter kan erstattes med nye varer.

Læs mere
Hvad er jeres salgs- og leveringsbetingelser?

Du kan læse vores salgs- og leveringsbetingelser her.

 

envelopemagnifiercrosschevron-downplus-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram