Foldere understøtter din kommunikation
Foldere er et effektivt redskab, når du skal kommunikere dine budskaber eller dele information. Med en folder kan du målrette din kommunikation gennem tekst og illustrationer. Dine budskaber uddybes dermed for alle interesserede og relevante modtagere, uanset om de befinder sig i et venteværelse, i din butik eller måske på gaden.
Indhold og budskab i din folder
En folder eller brochure er oplagt til din virksomheds markedsføring, profilering og branding. Når du vælger et layout til din folder er det vigtigt at have besluttet, hvad formålet er med netop denne folder. Fokus kan være at gøre opmærksom på din virksomhed eller et specifikt produkt, men det kan også være informationsdeling om f.eks. en forening eller en aktivitet i en by. Derudover skal du overveje, hvorfor folk skal have lyst til at modtage og beholde netop din folder. Svaret på dette kan være alt fra et flot layout, interessant og brugbar information, en rabatkode eller folderens aktualitet i forbindelse med et arrangement.
Kun fantasien sætter grænser for en folders formål, og derfor er det vigtigt, at budskabet holdes simpelt og enkelt. Det skal være let forståeligt for modtageren.
Hvad er forskellen på en folder og en flyer?
En folder består helt enkelt af ét stykke papir, der foldes, så det har enten 4 eller 6 sider med tryk. Deraf kommer navnet folder. En flyer kaldes også for et løsblad, og består ligeså af ét stykke papir. Modsat foldere er et flyer design kendetegnet ved at bevare papirets oprindelige flade format og have tryk på en eller begge sider. Du kan læse mere om de mange muligheder ved flyer designet her.
Efterbehandling af din folder
Forædling af dine foldere kan øge værdien af dit tryk betydeligt. Det kan f.eks. være at din folder skal fungere som menukort eller kalender. Derfor er det fordelagtigt at gøre folderen mere modstandsdygtig med en efterbehandling. I eksemplet med et menukort vil en kachering være oplagt. Ved kachering overfladebehandles folderen med en tynd oliefilm, som gør trykket vand- og smudsafvisende. Du kan også tilføre din folder eller brochure et mere unikt udtryk gennem en partiel lakering eller folieprægning. Mulighederne er mange, og vi er altid klar til at give dig råd og vejledning til dit specifikke tryk.