Her finder du ofte stillede spørgsmål og svar.

Har du andre spørgsmål, kan du bruge chatten eller ringe på tlf. 70 25 77 88

Digitaltryk

Hvad er digitaltryk?

Digitaltryk er en printmetode, hvor digitale filer (som en PDF) kan sendes direkte til den digitale printer, som udskriver indholdet på materialet. Teknologien i digitaltryk svarer til teknologien, der findes i en farvelaserprinter.

Kvaliteten på digitale trykmaskiner er i dag så god, at langt de fleste slutbrugere ikke kan se, om tryksagen er digitaltrykt eller offsettryk. Forskellen mellem de to i dag ligger derfor primært i prisen.

Hvorfor vælge et digitaltrykkeri som Ecograf frem for offsettryk?

Fordele ved at vælge et digitaltrykkeri inkluderer:

  • Digitaltrykkeriet bruger ikke trykplader og fugtevand som offset trykkeriet gør. Det betyder, at farverne er mere gnidefaste, og der forekommer derfor ikke afsmitning ved digitaltryk.
  • Produktionstiden nedsættes markant, og du undgår brugen af lak på din tryksag. Det er bl.a. derfor, at offsettrykkerierne de seneste år har oplevet en tilbagegang mens digitaltrykkerierne oplever fremgang.
  • Digitaltryk giver dig muligheder for at lave variabelt tryk. Vi kan bruge variable data og tilpasse hvert enkelt eksemplar af dine tryksager individuelt efter din modtagers behov – og dermed lave målrettet markedsføring. Variable data giver større respons (ROI) og forstærker samtidig dit image overfor modtageren.
  • Digitaltryk er langt mere bærdygtig end offsettryk, da det bruger mindre papir, og kræver ikke brug af kemikalier eller vand under trykprocessen.

Du husker sikkert nogle år tilbage, da du stadig brugte film i dit kamera. I dag er der stort ser ingen der bruger kamera med film. Alt er digitalt. Samme udvikling er i fuld gang i den grafiske branche. Kontakt os på tlf. 70 25 77 88 og hør mere om mulighederne med bedre digitaltryk.

Hvordan kan digitaltryk være billigere end offset?

Ved digital produktion er startomkostningerne markant lavere end i offset. bl.a. fordi der ikke skal fremstilles trykplader, og der skal ikke bruges den samme mængde papir til indretning af tryksagen. Dette er også en fordel for miljøet.

Laver i offsettryk?

Har du brug for offsettryk, er vi også leveringsdygtige i det.

Hvad er variable data?

Digitaltryk giver dig muligheder for at tilpasse hvert enkelt eksemplar af dine tryksager individuelt efter modtagerens behov og dermed lave målrettet markedsføring. Variable data giver større respons (ROI) og forstærker samtidig dit image overfor modtageren.

Variable data kan bruges i mange sammenhænge, f.eks.:

  • Direct mails (salgsbreve, svarkort, kuverter, brochurer m.v.)
  • Hæfter/blade
  • Invitationer/billetter
  • Postkort
  • Konkurrencer/gavekort
  • Nyhedsbreve
  • Løsblade/flyers
  • Labels
  • Navneskilte
  • Produktkataloger

Du kan f.eks. have forskellige overskrifter, billeder eller priser. Du kan også flette modtagerens navn ind i teksten eller have forskellige afsendere, f.eks. forhandlere på tryksagen. Du kan også variere sprog, valuta, produkter, stregkoder, nummerering m.v. efter dine behov. Om du skal bruge 80 på engelsk, 200 på tysk og 300 på spansk eller omvendt spiller ingen rolle.

Når vi trykker med dataflet, vil alle datafiler og trykfiler med dataflet blive slettet permanent, umiddelbart efter at opgaven er afleveret til kunden.

Papir og tryk

Hvor får I jeres papir fra?

Vi får vores papir leveret af Papyrus, som er en af Europas førende grossister inden for papir, og som er certificeret i henhold til PEFC og FSC®.

FSC-mærket er forbrugerens sikkerhed for ansvarlig skovdrift, da i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordenlig sikkerhedsudstyr og løn.

Husk at hos Ecograf får du gratis miljømærkning af dine tryksager.

Har mit papirvalg indflydelse på trykkvaliteten?

Når du skal vurdere hvilket papir, du skal vælge til din tryksag, er det altid vigtigt først og fremmest at se på formålet med din tryksag. Det skal være det rigtige papir til den rigtige opgave.

Papir kan blive en hel passion! For designere og andre kreative mennesker, der beskæftiger sig med tryksager og grafisk design, er det ofte en vigtig proces at vælge det helt rigtige papir, for papiret kan gøre en stor forskel, når det kommer til den færdige tryksags endelige udtryk og budskab.

Der skal også skeles til om det er nødvendigt med en efterbehandling af papiret. F.eks. om det skal have en kachering for at øge papirets slidstyrke og dermed tryksagens holdbarhed.

Hvilket papir bør jeg vælge?

Der er mange parametre at vælge papir ud fra:

Skal papiret være glat eller have en ru overflade? Hvilken bulk har det? Er det bestrøget eller ubestrøget? Er der vandmærke, rifler eller er det præget? Er det træfrit eller træholdigt? Og hvad med farven? Er det kridhvidt eller gulligt? Og hvad med miljøet?

Hos os kan du altid få hjælp til at vælge et papir, der sikrer, at der er optimal gengivelse af tekst, grafik og billeder, og at din tryksag føles rigtig at bladre i, holder til at blive brugt, udfylder sit formål og sender de rette signaler.

Du behøver ikke være papirspecialist selv!

Ring til os på tlf. 70 25 77 88 og få vejledning af vores papirspecialister.

Læs mere om papir her

Læs vores quick-guide om papirkvaliteter her

Hvilket papir kan I trykke på?

Vi trykker stort set på al slags papir – bare det kan gå i vores maskiner! Men der er selvfølgelig nogle papirkvaliteter, der oftere havner i maskinerne end andre.

Du kan få et overblik over nogle af vores mest anvendte papirkvaliteter her.

Kan I lave prøvetryk?

Det kan vi.

Ring til os på tlf. 70 25 77 88 for at få en pris.

Trykker I også bøger i små oplag?

Ja.

Vi har ingen minimum, men prisen per stk. er lavere jo flere, der bestilles.

Trykfiler

Hvad er DPI?

DPI er et udtryk der definerer opløsningen i et billede – “Dots Per Inch” også kaldet PPI “Pixels Per Inch”.

Som udgangspunkt skal alle trykfiler være i minimum 300 DPI. Hvis illustrationer/logos er omdannet fra lineart/vektor grafik til raster skal det helst være i minimum 1200 DPI.

Hvad er QR-koder?

QR-koder er en firkantet s/h-grafikkode, som kan placeres på såvel tryksager som hjemmesider og andre media. Koden kan aflæses af de fleste mobiltelefoner med indbygget kamera. Ved hjælp af kameraet og et lille stykke software på telefonen skannes koden og overfører hermed data til telefonen i form af link til en hjemmeside, kontaktdata, kalenderaftale, aktivering af telefonopkald, tilmelding til kursus m.v.

QR-koder giver spændende muligheder for at skabe “call to action” på alt fra dit visitkort til brochurer, skilte, salgsbreve m.v. Forestil dig f.eks., at man via en QR-kode i din brochure eller på en annonce bliver ledt direkte til jeres web-shop, hvor man kan købe det produkt, man har læst om.

Hvad er vektorgrafik?

Vektorgrafik er grafik, der defineres ud fra linjer og polygoner, som kan udtrykkes matematisk, ved hjælp af vektorer og punkter. Dette betyder, at disse grafiske elementer kan laves i alle størrelser og bliver ikke forringet ved opskalering.

Hvad er raster?

Et rasterbillede er et hvilket som helst billede, der foreligger i form af farvede prikker eller felter arrangeret i et antal rækker og kolonner med ensartet indbyrdes afstand.

Teknikken går ud på, at man på en vis afstand ikke lægger mærke til, at billedet er opbygget af punkter eller felter. Jo grovere rasteret er, des mindre naturtro virker det, eller jo længere væk skal man, før billedet flyder sammen til et naturtro hele. Jo finere rasteret er, des mere naturtro virker det, og jo tættere skal man på, for at konstatere prikstrukturen. Når teknikken ikke helt lykkes, siger man, at billedet er “hakket” eller “pixeleret”. Denne generende fejl kan især forekomme i forbindelse med skarpt optrukne konturer, der helst skal virke både skarpe og jævne på én gang.

Man kan rasterisere lineart/vektor-grafik. Dermed mister grafikken sin skalerbarhed. Vi anbefaler at rasteriseret lineart/vektor grafik har en dpi på minimum 1200.
Vektor grafik er dog altid bedst at holde som vektor grafik.

Hvordan laver jeg en god trykfil?

Når du skal klargøre dit layout til tryk, skal du være opmærksom på nogle faldgruber, som kan være årsag til, at den tryksag, du modtager fra trykkeriet, ikke ser sådan ud, som du havde forestillet dig.

Husk skæremærker/beskæring – også kaldet bleed.

Hvis du har grafik, billeder eller baggrundsfarve der går helt til kant, skal det fortsætte ud over dokumentets kant. Vi anbefaler 2-5 mm til beskæring. Hvis du ikke sætter beskæring på, kan du risikere at tryksagen får hvide kanter omkring de elementer der går helt til kant, da der er en usikkerheds margen på tilskæring af dokumentet efter tryk på +/- 1 mm. Af samme grund skal du også sørge for at holde tekst og andet, der ikke må beskæres, i en fornuftig afstand fra kanten. Vi anbefaler min 3 mm fra kanten til indhold, der ikke må beskæres. Skæremærkerne er vigtige for at vi kan se, hvor dokumentet skal tilskæres efter tryk!

Dokumentet skal helst være i CMYK eller Pantone farver, og billedfiler skal minimum være i 300 DPI.

Illustrationer/logos skal helst være i vektor grafik eller lineart, og bør minimum være i 1200 DPI.

Fonte og alle links skal være inkluderet.

Læs vores Tips&Tricks til fremstilling af en førsteklasses PDF trykfil her

Hvordan sender jeg mine færdige trykfiler?

Du kan sende dine færdige trykfiler via e-mail til din kontaktperson. Hvis trykfilen fylder over 15mb, skal du sende filen til os med WeTransfer.com att. din kontaktperson.

Hvis du er i tvivl om hvem, der er din kontaktperson, så ring til os på tlf. 70 25 77 88

Hvilket format skal I have filerne i?

Helst i pdf.

Priser og levering

Hvornår kommer jeres prisberegner?

Snart!
Vi arbejder grundigt for at skabe en prisberegner, der giver det største gavn for både os og vores kunder – og det tager lidt tid.

Vi er dog dybt taknemlige for jeres tålmodighed.

Hvad er ikke inkluderet i prisen?

Alle vores priser er ekskl. moms, leveringsomkostninger, 2% miljøtillæg og kr.45,- administrationsomkostninger.

Hvorfor skal jeg betale en miljøtillæg på 2%?

Hos Ecograf arbejder vi miljøbevidst og har fokus på en bæredygtig produktion. Miljøtillægget der lægges på hver faktura dækker nogle af de udgifter, vi har til bl.a. miljøtilsyn, certificeringer, energiafgifter, affaldssortering, mm.

Det samme tillæg findes (på en mere eller mindre gennemsigtig måde) i de fleste virksomheder i branchen, der arbejder med den grønne omstilling.

Hvad er administrationsomkostninger?

Administrationsomkostninger er gebyrer, der er nødvendige for at styre virksomheden og opretholde virksomhedens daglige drift, og som ikke er relateret til en bestemt funktion, såsom salg eller produktion.

Det samme tillæg findes (på en mere eller mindre gennemsigtig måde) i andre virksomheder.

Hvor hurtigt kan I levere?

Som udgangspunkt kan vi levere fra dag til dag, men vi vil helst have tid til at sikre os at din tryksag leveres i den bedste kvalitet. Når du bestiller over mail eller telefon vil vi aftale en leveringsdato med dig.

Når det er sagt, vil vi være helt ærlige og sige, at vi godt kan lide, når der er tid til om- og eftertanke til opgaverne. På den måde har vi bedre lejlighed til en indgående dialog, afstemning af forventninger, vurdering af alle muligheder og til at gennemgå opgaven med dig.

Vi er altid grundige, uanset hvor travlt du har – men vi kan godt lide at have tid til at kæle ekstra for detaljerne.

Når opgaven kræver det, kan vi også lave ekspreslevering inden for få timer. Ring 70 25 77 88 og spørg.

Hvad gør jeg, hvis noget går galt med levering?

Transportskader kan desværre ske – også selv om vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå det. Hvis du modtager varer, som er skadede, skal du hurtigst muligt kontakte os pr. mail eller telefon. Tag et billede af forsendelsen, før du pakker den ud, så vi har det som dokumentation over for forsikringsselskab.

Når du kontakter os, kan vi aftale, om dine varer skal trykkes om, eller om du ønsker en dekort. Ved omtryk kan du IKKE disponere over de leverede tryksager uden en helt klar aftale mellem os. Vi vil normalt bede dig returnere de ødelagte varer og erstatte dem med nye varer.

Hvad er jeres salgs- og leveringsbetingelser?

Du kan finde vores salgs- og leveringsbetingelser her