Århus Lærerforenings medlemsblad SKOLEN

Få succes med dine tryksager – optimer dine trykfiler

Arbejdet hos Ecograf starter med modtagelsen af dine trykoptimerede PDF’er. Når vi modtager en fil, kommer den en tur forbi vores grafikere, inden den havner i trykken. Vi tjekker format, opløsning, farver og skrifter. Vi holder styr på indhold og omslag og vi sørger for at filen kan gå så gnidningsløst gennem maskineriet som muligt.
Mange af processerne er automatiserede og det betyder, at du kan miste følingen med din tryksag, hvis du ikke har været opmærksom på de vigtigste detaljer, inden du sender trykfilen til os.
Derfor får du her en liste over det, du bør være opmærksom på, når du fremstiller en trykklar PDF.

Tips & Tricks – Layout og fremstilling af trykklar PDF

1. Sidetal
Når vi producerer klammehæftede tryksager, skal sidetallet kunne deles med 4. Du skal derfor være opmærksom på dette, allerede når du beslutter dig for, hvor mange sider din tryksag skal ende op med. Skal du have en limbundet tryksag, skal sidetallet være deleligt med 2.

2. Skrifter
Sørg for at alle skrifter er inkluderet i PDF’en. Dette er en indstilling du vælger, når du eksporterer til PDF. Er der farvet baggrund bag dele af skriften eller er den light/thin, er det en rigtigt god idé at outline alle skrifter, så de bliver til vektor grafik. Dette skal dog først gøres i aller sidste øjeblik, da teksten bagefter ikke kan redigeres. Hvis du først outliner skriften i PDF’en har du stadig en fuldt redigerbar tekst i dit layout. Derfor anbefaler vi dig at outline teksten i PDF’en. Du kan også lade os gøre det for dig.

Trykklar PDF Eksempel på skrifter der har fået en outline i InDesign layout
Få styr på CMYK og RGB billeder i samarbejde med Ecograf

3. Omslag
Skal du have et omslag i en anden papirkvalitet end indholdssiderne, er det en god ide at sende to trykfiler – en trykklar PDF med omslagets 4 sider (OBS! Til hæfter skal det være enkeltsider, startende med forside og sluttende med bagside – ikke opslag) og én med indholdssiderne, også kaldet materien eller bogblokken (indholdssiderne skal også være enkeltsider).

4. Farver
Farver på skærm og farver til tryk er slet ikke det samme. Det kan være svært at være sikker på, at man rammer de helt rigtige farver, ved udelukkende at forlade sig på skærmfarver. En skærm kan ganske vist kalibreres til at matche en trykmaskine, men det er de færreste, der går så langt. Det, du skal være opmærksom på, er, at du arbejder i RGB på skærmen og vi trykker i CMYK.
Du kan sagtens arbejde med billeder og layout i CMYK på skærmen. På den måde kan du undgå ubehagelige overraskelser, når dit layout går i trykken, for alle trykfiler konverteres helt automatisk til CMYK, inden de sendes i trykken. Det betyder, at det ikke er dig selv, der har 100% føling med farvestyringen, hvis du udelukkende arbejder med dine filer i RGB.

5. Pantone
Vi konverterer også Pantone farver til CMYK. Hvis du skal være sikker på at din Pantone farve får den rigtige CMYK kode, skal du selv konvertere dine Pantone farver til CMYK eller sende os den rette CMYK kode for dine Pantone farver – så konverterer vi for dig.

6. Farveprofil
Når du eksporterer til trykklar PDF, skal du vælge, hvilken farveprofil din trykfil skal indeholde. Det er altid en god ide at lægge den rette profil ind i dokumentet, men du kan gøre det i eksporten. Farveprofilen, du skal anvende, afhænger af den papirkvalitet, som der skal trykkes på. Er det en ubestrøget kvalitet (f.eks. Offset) skal du anvende en uncoated profil der hedder FOGRA 27. Er det et bestrøget papir (f.eks. Silk) er det en coated profil der hedder FOGRA 39.

7. Opløsning
Når du sidder foran en skærm, er skærmens opløsning 72 ppi. Når vi trykker skal opløsningen som grundregel helst være 300 ppi. Ellers vil trykket komme til at se uskarpt og pixeleret ud. Du kan indstille dine billeder til at være i denne opløsning, når du arbejder med dem i dit billedredigeringsprogram. Din PDF vil automatisk være i 300 ppi, hvis du eksporterer til en trykoptimeret PDF, når du laver trykfilen.

Trykklar PDF - Eksempel på høj- og lavopløst version af samme billede
Trykklar PDF - Eksempler på beskæring og skæremærker i trykoptimeret PDF

8. Papirkvalitet
Papirkvalitet er en hel videnskab for sig. Du skal tage stilling både til hvor mange gram, papiret skal være på, f.eks. hvis din tryksag skal distribueres med posten, hvordan hæftet er at bladre i, hvor slidstærkt det er, hvad indholdet er (mest tekst eller flest billeder) og meget mere. Vi har lavet en quick guide om papirkvaliteter til dig . Hvis det ikke er hjælp nok, er du selvfølgelig velkommen til at ringe til vores konsulenter og få hjælp og sparring til dit valg af papirkvalitet. Ring 70 25 77 88.

9. Beskæring
Når du laver et layout, skal du huske at lægge beskæring ind i dokumentet, hvis du har billeder eller baggrund, der går helt til kant. Dette er for at sikre, at der ikke kommer hvide kanter rundt om billeder eller farver, der går til kant. Der er en vis usikkerhedsmargin på et par millimeter, når en tryksag beskæres til format. Det er derfor en god ide at have lagt 5 mm til beskæring – også kaldet bleed – ind i dokumentet. Du skal også huske at få beskæringen med, når du eksporterer din PDF.

Send os en e-mail

Kontakt

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Kontakt os allerede i dag

Klik på mail ikonet herover og skriv til os.

Eller ring på

tlf. 70 25 77 88